Gyserruten

I ”Gyserruten – Bæstet under Biblioteket” er DU hovedpersonen! Du lytter ikke bare til en historie – NEJ, du oplever den på din egne krop…

”Du er en ung pige, som er taget på biblioteket for at hente en bog. Det er sen eftermiddag og bibliotekaren, som er gået ned i kælderen for at finde en bog til dig, tager sig længere tid, end han plejer… Lidt for længe…

Dette er starten på en hæsblæsende tur igennem våde og stormfulde Slagelse. Ubehageligt blodige overraskelser venter forude og faren lurer bag hvert et hjørne! Kun DU kan beskytte borgerne i Slagelse – hvis du altså overlever…”

Vi har placeret 6 poster rundt i Slagelse midtby, hvor du får fortalt en gyselig historie – bid… for bid…

Tør DU opklare mysteriet?

Lyt med her