Uhyggen er på vej. Men ikke helt som den plejer! I år kan du nemlig opleve små uhyggelige arrangementer spredt ud over hele ugen til De Dødes Nat.
Det er med en stor respekt for COVID-19 situationen, at styregruppen bag De Dødes Nat med forsigtighed gennemfører det uhyggelige univers i nogle helt anderledes og nye rammer.
Den store byfest om fredagen er aflyst og bliver i stedet forvandlet til mange små arrangementer (for både børn og voksne) i løbet af hele uge 44.
På den måde kan alle aktører følge myndighedernes retningslinjer og krav – og stadig give jer (horror-elskende gæster) en god oplevelse.
Vi ses – med skræmmende god afstand.
Jeres sikkerhed er vores højeste prioritet, og derfor kan der forekomme aflysninger løbende.
Del dine oplevelser på vores Facebook eller Instagram – #dedødesnat