Nyheder og dystre indlæg

På denne side kan du kaste dig ud i uhyggelige facts, skræmmende anbefalinger og historiske artikler omhandlende mørke væsner, traditioner og døden.


De fem mest interessante horror-antologier siden 2010

af Amdi Silvestri, forfatter og formand for Dansk Horror Selskab

Dansk horror lever i bedste velgående, og det er ikke mindst på grund af, at der de sidste 10 år er blevet udgivet mange antologier. En antologi er typisk en samling noveller af forskellige forfattere. Disse samlinger fungerer både som udstillingsmontre for nye talenter og som et termometer hvorpå man kan aflæse hvordan det står til med horror. Mange nye forlag starter også deres karrierer med at udgive antologier, og siden årtusindskifter er der samlet set blevet udgivet mere end tyve horror-antologier. I vilkårlig rækkefølge kommer her mit bud, i vilkårlig rækkefølge, på de mest interessante siden 2010.

5.
Skygger – To århundreders danske gys. Udgivet 2010 på forlaget 2 Feet Entertainment.
Novellerne i denne samling er alle udvalgt af forfatteren Steen Langstrup, og det har han gjort godt. Forfattere som Herman Bang, H.C.Andersen og Holger Drachmann gnubber skuldre med mere nutidige forfattere som fantasifulde Kenneth Bøgh Andersen og utroligt oversete Grete Roulund. Novellerne er meget forskellige. Der er både det langsomme og det kontante gys, men sjovt nok er det for denne læser ofte de gamle historier, der skræmmer mest. Samlingen, der består af 14 noveller, er et godt sted at begynde, hvis man ikke har læst så meget horror, og samtidig viser den til fulde, at horror altid har været en del af det danske litteraturlandskab.

4.
Vampyr. Udgivet 2013 på forlaget Kandor.
Alle novellerne i Vampyr har det tilfælles at de, ikke overraskende, handler om vampyrer på den ene eller anden måde. Antologien blev til på baggrund af en åben novelleindkaldelse, hvilket man ikke skulle tro, når man læser den. Samlingen virker nemlig meget helstøbt, og gør sit for at kræve vampyren tilbage fra teenageværelserne og solskin, der får dem til at gløde. Vampyrerne i Vampyr bider til, og mener det. Især kan fremhæves Martin Schjönnings vindernovelle De fattige blandt menneskene Teddy Vorks De rette omgivelser og Jonas Willmanns Sorgens museum. Det er dejligt at se et klassisk horror-monster på den måde atter blive vakt til live.

3.
Pix. Udgivet 2013 på forlaget H. Harksen Productions.
I modsætning til Vampyr, var Pix en lukket udgivelse. De tolv forfattere, der hver især var blevet inviteret til at skrive en fortælling til samlingen, modtog også et billede, der skulle danne rammen om deres historie. Langt de fleste af billederne var af ganske normale ting. En sut, et cykelhjul, et fuglehus, en rulletrappe, en mobiltelefon. Måske er det derfor, at mange af fortællingerne ikke er uhyggelige på den direkte måde. De er mere snigende, bliver siddende i en, og har det med at dukke op med jævne mellemrum. Samlingen er desuden også særlig ved at musikeren Ras Bolding komponerede et nummer særligt til Pix, og det nummer findes på en CD bagerst i bogen.

2.
Velkommen til dybet. Udgivet 2011 på forlaget Tellerup.
Forlaget Tellerup, der ellers er mest kendt for udgivelser til børn og unge, udgav i 2011 antologien Velkommen til dybet, der også blev til på baggrund af en novelleindkaldelse. Antologien er rettet mod de unge voksne, og selv om der hist og her er et par svipsere, er der også mange stærke fortællinger i den. Blandt forfatterne kan nævnes Lars Ahn Pedersen og Nikolaj Højbjerg, der begge skriver solid horror, men også forfattere som Nicole Boyle Rødtnes og Henrik Einspor stikker frem. Samtidig er Velkommen til dybet redigeret af Mathias Clasen, der vel nok er Danmarks mest kendte horror-forsker. Et must-read for garvede såvel som helt nye horror-læsere.

1.
Hvis jeg overlever natten. Udgivet 2016 på forlaget Enter Darkness.
Efter et par år, hvor der ikke blev udgivet mange horror-antologier, dukkede det helt nye forlag Enter Darkness uden varsel frem af skyggerne. Med sig havde de en novellekonkurrence, og resultatet blev denne antologi. Bidragsyderne er en broget skare, og derfor vil man finde både klassiske og mere avancerede måder at fortælle horror på. Antologien blander det krybende uhyggelige med det grimme og ubehagelige, og alene Kasper Grandetofts novelle Fobi er hele samlingen værd. Læs den, hvis du gerne vil se hvad der også rører sig i den danske horror-muld.

 

3 ting du ikke vidste om allehelgensaften

1
Vidste du at allehelgensaften d. 31 oktober efterfølges af allehelgensdag d. 1 november, allesjælesdag d. 2 november, samt allehelgenssøndag den første søndag i november?
Allehelgensdag handler om at mindes de døde.
Allesjælesdag er en fest til minde for de afdøde kristne. Dagen markeres dog ikke i folkekirken, fordi det er en katolsk tradition. Der er alligevel nogle steder blevet indført en oplæsning af navnene på de børn i sognet, der er døde i det forgangne år. Enkelte steder sætter man også lys på gravene.
Allehelgenssøndag er dagen, hvor allehelgensdag markeres til gudstjeneste. Her fejres de helgener, der ikke har haft deres egen dag i årets løb. I folkekirken, der ikke som den katolske kirke har fokus på helgener, handler dagen mere generelt om at ære de døde.

2
Vidste du at allehelgensaften og halloween er af forskellig oprindelse?
Allehelgensaften stammer fra middelalderens kristne kirke. Dengang troede man, at de døde på denne dag ville rejse sig for at hjemsøge de levende. Herudover var det også en festdag, hvor man ærede de helgener, der ikke var tildelt deres egen dag på året.
Halloween derimod er af keltisk oprindelse. Kelterne fejrede nytår d. 31 oktober under navnet Samhain. Den dag mente man, at de døde ville genopstå for en stund og hjemsøge de levende. For at snyde de døde klædte folk sig ud, så ånderne ville tro, at også de var genopståede døde. Dagen var også en fest, hvor man mindedes det år, der var gået og bød det nye år velkommen. Græskar med lys i kommer også af denne tradition som en metode til at skræmme ånderne væk, dog var det i starten roer, der blev benyttet.

3
Udklædning og græskarudskæringer kommer altså fra halloween og ikke allehelgensaften, men ’trick or treat’ – eller ’slik eller ballade’ – er faktisk muligvis af kristen afstamning. Man gik rundt fra dør til dør og bad en bøn for de døde i bytte for ’sjælekager’.

 

Hvorfor er vi vilde med gysere?
Du kender følelsen. Adrenalinen er i højt gear, hjertet pumper derudaf og dine håndflader begynder så småt at svede. Du skal se en gyser, og allerede inden filmen er i gang forbereder din krop sig på de næste timers intense spænding. Men hvorfor udsætter du dig egentlig for det? Hvorfor elsker du chokeffekten og den sitrende frygt, der sætter dit hjerte på overarbejde?
Det har flere forskere igennem tidens løb forsøgt at finde ud af. Teorierne er mange, men her får du lige et overblik over de mest kendte. Måske du genkender dig selv i nogle af dem?

Kartharsis:
Én mulig grund til menneskers forkærlighed for gysere daterer helt tilbage til Aristoteles og omhandler Kartharsis. Dette er en betegnelse for en form for renselse man kommer igennem via fiktionen og de følelser, man trækkes igennem under filmen, teaterstykket eller bogen. I forhold til gysere bliver det en renselse for negative følelser som frygt, bekymringer, aggression, stress osv. Gysere bliver derved en let måde at komme af med negativitet på.

Moraler:
En anden mulig grund bag vores nydelse af gysere er det faste mønster og de forudsigelige moraler. I gysere er det klart, hvem der er god og hvem der er ond. De som dør undervejs er ofte normbrydere, som vi forventer bliver straffet. Det er eksempelvis kriminelle eller folk, der er hinanden utro.

Fiktion:
Fiktionselementet i gysere er også en vigtig faktor. Ingen bryder sig om at være bange i virkeligheden, til hverdag, men for en stund i fiktionens ramme kan det faktisk være en nydelse. Når vi er bevidste om, at noget er fiktion, beholder vi kontrollen og kan adskille os selv fra det, der sker på skærmen. Vi indlever os uden at fortabe os. Frygt og nydelse er tæt relateret fysiologisk, hvor kroppen reagerer på lignende vis med hensyn til hjerterytme og åndedrag eksempelvis.

Spænding:
Nogle elsker naturligvis gysere mere end andre. Hvis du er den i din omgangskreds, der altid er med på en gyser, så er du måske et menneske, der generelt er sensationssøgende. Det betyder du elsker det intense, ikke er bange for at tage chancen og let keder dig, hvis der ikke sker noget. Sensationssøgere er ofte også vilde med rutsjebaner, bungeejumping og forskellige former for ekstrem sport.

Samtidens frygt:
Nogle forskere mener også, at gysere ofte reflekterer en dominerende frygt i samtidens samfund. Derfor finder man mange gysere fra 50erne med muterede monstre, der er et billede på frygten for atomkraft og radioaktivitet. I 60erne var det zombier, der hittede, grundet Vietnam-krigen og frygten for at miste de amerikanske værdier, mens de igen gjorde comeback i 00erne som refleksion på frygten for virale pandemier.
Så gysere kan altså være meget mere end bare uhyggelige og i de rette rammer kan frygt sjovt nok være positivt. Især i dag, hvor vi lever så komfortabelt og trygt, kan vi have brug for at blive rusket op i, så de gamle kedelige rutiner bliver brudt.

 

5 klassiske gyserfilm du helt sikkert kender og fem nye du måske vil kunne lide

1
Eksorcisten fra 1973 er en klassiker de fleste kender. Den 12-årig pige, Regan, opfører sig gradvist mere og mere mystisk, så moren til sidst er nødsaget til at opsøge en præst, der kan forsøge at helbrede pigen via eksorcisme. Filmen er intens og nervepirrende og har vundet både hæderlige Oscars og hård kritik.
Hvis du er på jagt efter andre film med eksorcisme som tema er den nyere film The Last Exorcism fra 2010 et godt bud. Her er præsten en svindler, der lader som om han uddriver dæmoner, i hvert fald indtil han støder på den ægte vare hos pigen Nell. Filmen forsøger sig med en dokumentarisk stil for at højne de creepy øjeblikke ala The Blair Witch Project.

2
Dødens gab fra 1975 er en af de mest stemningsfyldte gysere til dags dato. Musikken og klipningen af filmen fungerer fuldt ud, og selvom man ikke ofte ser meget af hvidhajen bliver den ikke mindre skræmmende, når først den ikoniske musik kommer på.
I It Follows fra 2015 er det ikke en haj man flygter fra, men et væsen, der kan tage en hvilken som helst form og altid ved, hvor du er. Det er en evig flugt, fyldt med paranoia, hvor kun den forfulgte kan se forfølgeren.

3
Stephen Kings debutroman Carrie er en af de gyserhistorier, der er blevet til en klassisk gyserfilm. Her er det high school, mobning, og det at være udenfor og anderledes, som er temaerne. Pigen Carrie opdager, at hun har psykiske evner og fristes at bruge dem til hendes hævn.
Filmen Tormented fra 2009 bygger også på high school temaet og tilføjer lidt humor til horroren. Den overvægtige, astmaramte dreng Mullet er upopulær og bliver mobbet til han begår selvmord. Han kommer dog tilbage fra de døde og er, i tråd med Carrie, klar til at gøre gengæld.

4
A Nightmare on Elm Street fra 1984 introducerer en af de største gyserikoner med figuren Freddy Krueger. Han er ikke bare som enhver anden seriemorder. Freddy hjemsøger og myrder folk i deres drømme – så hvad der sker, når du sover, sker også i virkeligheden.
I den ret nye gyserfilm Lights Out fra 2016 er det ikke drømmene, der er omdrejningspunktet, men mørket. Præmissen er her et overnaturligt væsen, der kun kan ses når lyset er slukket.

5
Ondskabens øjne fra 1991 er måske lidt ovre i thrillergenren, men den holder stadig som en gyser. Thomas Harris’ ikoniske figur kannibalen Hannibal Lector indvilliger i at hjælpe FBI agenten Clarice Starling med at opklare en sag om en seriemorder.
Zodiac fra 2007 omhandler også detektivers jagt på en seriemorder, der over en lang årrække hærger og som aldrig, hverken i filmen eller i virkeligheden er blevet fundet med sikkerhed.
eller
I Saw the Devil fra 2011 er en koreansk thriller, der følger agenten Kim Soo-hyuns jagt på den psykopatiske morder Jang Kyung-chul, der har slået hans forlovede ihjel. Der leges i filmen med grænsen mellem godt og ondt, og voldsomheden er ikke for sarte sjæle.